Fødslen

Jeg skulle til samtale på Glostrup hospital den 12. februar, for at blive undersøgt og snakke om i gangsættelse. Da jeg vågner om morgen, ringer jeg til min mor, som jeg altid gør når jeg vågner. Jeg synes inden da at jeg har lidt muren i maven og lidt ondt i lænden, men alligevel ikke noget jeg tænker over.

Jeg har en tid på hospitalet kl. 10.30. Aftalen var at jeg skulle mødes med Mads der ude, for han tog direkte fra arbejde. Vi synes at, det var meget smart han var med til undersøgelsen, hvis der nu skulle ske noget.

Klokken bliver 11 og vi er stadig ikke kaldt ind, den er faktisk lang over 11 før der sker noget, jeg bliver lagt ind så jeg kan få kørt en ctg(strimmel, så man kan se om der er veer og hvordan aktiviteten er i maven).

Efter 20 minutter med den på, bliver vi sendt tilbage til venteværelset så jeg kan vente på lægen har tid. Vi sidder længe. I mellem tiden tager jeg en urin prøve for at se om der skulle være noget jeg kunne bruge for at få dem til at sætte mig i gang. Der er en smule protein i, men ikke noget af betydning.

Vi bliver kaldt ind og jeg bliver undersøgt og min livermoderhals er stadig ikke udslettet, så vi snakker i gangsættelse, men lægen begynder at snakke om fredag, jeg kunne havde tudet, men heldigvis fik Mads, lægen til at ændre mening, han fortalte ham nemlig om alt det vi havde været i gennem det sidste halvanden år, og nu ville vi gerne havde en slutning på denne cirkel. jeg fortæller så også at der havde været lidt protein i min urin prøve.

Han ringer til overlægen, og jeg bliver indlagt, grundet forhøjet blodtryk, protein i blodet og en smule pres fra Mads. Klokken var 13, da vi kom over på afdelingen,for jeg skulle også lige havde taget nogle blodprøver.

Vi sætter os i opholdsrummet  og venter. Omkring kl. 14 kommer den der murren i maven og smerterne i ryggen tilbage, men jeg siger ikke noget, til Mads. første da det har stået på lidt siger at jeg tror jeg har veer, han spørger om han skal finde en sygeplejske, men jeg siger at jeg ville se tiden an.

Men omkring kl. 16 kan jeg ikke holde ud at være nogen steder og der er kun omkring 4 minutter mellem hver ve... så vi går ned og finder en sygeplejske som siger vi skal gå over på føde gangen som ligger lige ved siden af.

Jeg bliver undersøgt... og får ellers afvide at jeg bare skal komme tilbage kl. 19, med mindre de er blevet være. så kl. 19 er vi tilbage og der bliver fyldt et badekar. Det er en lettelse.

Der sidder jeg i et par timer, og en ny jordmoder kommer, hun synes ikke hun har så godt styr på hjertelyden som hun gerne ville, så hun ville havde mig op og havde kørt en ctg, men da jeg ikke kan ligge stille under veerne bliver den ikke ordentlig...

Så hun prøver at sætte en elektrode på Amalies hoved hvilket ikke virker, selv om de prøver 3 gange og selv om der også er en læge tilstede.

Så de tager blod prøver, fra Amalie, og følger hende gennem dem.

Før alt dette har de selvfølgelig taget vandet der er en smule grønt, men intet af betydning.

Blodprøverne er fine hele tiden, men de følger mig stadig nøje og hver gang de skal tage blodprøve på barnet, beder jeg om at få kejsersnit, men de smiler bare at siger til mig hvorfor jeg dog skulle det, jeg klarede det jo så flot.

Da der endnu engang kommer en ny jordmoder, prøver hun for 4. gang og få lagt en elektrode på amalies hoved. Det lykkes.

Ommkring kl 01.45 starter pres veerne.

 Den 13. februar 2007, kl. 2.33 kommer vores dejlige prinsesse til verden og det var da bare vidunderligt endelig at ligge med sin datter på maven.